Opstil en betalingsterminal
En terminal, der tager Visa, sikrer, at alle bilister kan oplade på din station. Løsninger med trådløs betaling er især attraktive, og de bliver mere og mere populære, fordi de koster mindre at implementere og foretrækkes af kortindehaverne.
Forstå de digitale betalingsløsninger
Som forretningsdrivende skal du muligvis være indstillet på at tilbyde digitale løsninger, såsom betaling med mobilapps på de respektive ladestationer. Disse løsninger kræver som regel, at man downloader en app eller har et specielt tag til at betale med. Forretningsdrivende med ladestationer, der har digitale løsninger, bør overveje at tilføje løsninger, der kræver kort (f.eks. tap to pay), som kan skabe interoperabilitet og en nem betalingsløsning for de kunder, der enten ikke har en app, et tag, eller som ikke kan få forbindelse.
Brug den korrekte kategorikode for forretningsdrivende (MCC)
Alle offentlige ladestationer kan klassificeres med MCC 5552 i henhold til Visas regler. Banker tilbyder brændstof og andre belønninger baseret på MCC, så det er bedre for kunderne at bruge den rette kode, og det kan reducere antallet af serviceopkald. Ifølge disse regler kan forretningsdrivende, der også tilbyder parkering, også anvende dén MCC, som udgør den højeste salgsværdi for forretningen. Men det er en endnu bedre løsning at kode salg fra opladning og parkering separat.
Tilbyd en transparent betalingsoplevelse
Forretningsdrivende kan vælge mellem adskillige godkendelsesmodeller, når de indhenter godkendelse fra banker for transaktioner for opladning af elbiler. Disse modeller er anderledes end dem, der bruges på tankstationer.
Der findes to almindelige modeller til transaktioner for opladning af elbiler. Den første involverer estimering af et “anslået” beløb og runder op til det endelige beløb senere. Den anden involverer, at der bruges et kendt beløb, som enten (a) vælges på forhånd af kunden, eller (b) afgøres ved at sende en godkendelse af det nøjagtige beløb, efter opladningen er fuldendt.
Hvis man bruger et estimat (som med den første model), anbefaler Visa, at du som forretningsdrivende oplyser dette estimat til kunden og forsikrer om, at det overskydende beløb vil blive tilbagebetalt. Kontakt din indløser, hvis du har flere spørgsmål om de bedste fremgangsmåder for autorisation.
Bemærk: Europæiske forretningsdrivende skal måske overveje ekstra modeller for autorisation for at sikre, at alle reglerne for kundeautorisation (SCA) bliver overholdt til punkt og prikke.