Dzsenifer Marozsán blev født i Budapest, men i 1996 flyttede hun med familien til Tyskland, efter at hendes far – en ungarsk fodboldspiller med 4 Cup-mesterskaber bag sig – havde skrevet kontrakt med 1. FC Saarbrücken. Hun begyndte fodboldkarrieren hos DJK Burbach, hvor hun spillede for et drengehold.
I 2007, i en alder af 14, blev Marozsán den yngste spiller i den tyske Bundesliga, da hun fik sin debut for 1. FC Saarbrücken. Dzsenifer er nu midtbanespiller på Olympique Lyonnais samt det tyske kvindelandshold.
Ved OL i 2016 førte Dzsenifer Tyskland til deres første olympiske guldmedalje i fodbold. Dzsenifer er altid en spiller, der yder sit bedste, og i september 2020 spillede hun sin kamp nr. 100 for Tyskland. Det skete med en 3-0-sejr over Montenegro under UEFA Women's Euro™ 2022-kvalifikationsrunden.