New Detail
Virksomhederne Tempty Foods, Paint'R og Nordic Hydrogen har modtaget årets She's Next-stipendier i Danmark
05/02/2025
De tre danske kvindeejede virksomheder Tempty Foods, Paint'R og Nordic Hydrogen er blevet udvalgt til hver at modtage Visas She's Next stipendiat for året 2024. De får hver 10.000 euro og et års personlig forretningscoaching.
For tredje år i træk bakker Visa, en af verdens førende virksomheder inden for digitale betalinger, op om kvindelige iværksættere gennem sit She's Next-støtteprogram. Programmet har til formål at gøre noget ved underrepræsentationen af kvinder i erhvervslivet og hjælper gennem stipendiater kvindeejede virksomheder med at udvikle og skalere deres virksomheder. Tre modtagere blev i går tildelt Visas She's Next stipendiat for året 2024 ved en ceremoni på restaurant og vinbar Maven i København.
De tre danske modtagere af hver 10.000 euro er:
Tempty Foods (Martina Lokajova, Cecilie Engvang Lund og Ana Pejic)
Tempty Foods er en dansk fødevareinnovationsvirksomhed, der står for produktion af fødevarer baseret på svampeproteiner. Virksomheden er grundlagt af Martina Lokajova, Cecilie Engvang Lund og Ana Pejic, som har mødt hinanden på Danmarks Tekniske Universitet. Virksomheden har lanceret sit første produkt, TEMPTY, som er en ”næste generations”-fødevareingrediens, der giver en fremragende smagsoplevelse uden at det forsøges at efterligne kød. TEMPTY er fremstillet af mycoprotein fra svampe. Dette er hemmeligheden bag den ekstraordinære tekstur og delikate umami-smag. Virksomhedens mission er at vi alle vil kunne se resultatet af bæredygtige innovation på vores tallerkener.
Paint'R ApS (Sofie Winge-Petersen og Victoria Strauss Søgaard)
Paint'R leverer bæredygtig emballage til maling. Virksomheden er grundlagt af Sofie Winge-Petersen og Victoria Strauss Søgaard,og visionen er, at emballage i malerbranchen skal være mårettet brugerne og være lavet af genbrugt materiale, hvilket dels reducerer malingsspil og dels mindsker antallet af arbejdsskader i branchen. Et eksempel er emballage i form af en papkasse med poser med maling indeni. Kort sagt er der tale om innovation af emballage med bæredygtighed i centrum og malerens behov i fokus. Der tænkes i alternative materialevalg med det formål at opnå løsninger, der er mere bæredygtig og brugervenlige.
Nordic Hydrogen ApS (Sarah Groot Shapel)
Nordic Hydrogen, der er stiftet af Sarah Groot Shapel, har en mission om forbedre mulighederne for at anvende grøn brint CO2-reduktion. Målet er, at vi kan opretholde vores levevis samtidig med, at vi passer på vores klima. Virksomheden er i gang med at udvikle en ny og banebrydende metode til at producere grøn brint ved at gentænke alkalisk elektrolyse. Målet er at gøre det muligt at producere grøn brint lokalt på landbaserede energifelter eller på offshore-energiøer. Med virksomhedens enheder kan man udnytte overskudsproduktionen fra helt ned til f.eks. 3-6 landbaserede vindmøller. Forretningskonceptet er at gøre selv små mængder overskydende grøn energi profitable ved at omdanne den til brint af høj værdi.
Er du interesseret i at få mere at vide om She's Next og Visas engagement i at støtte små virksomheder? Så læs her: https://www.visa.dk/run-your-business/shes-next.html