New Detail
Nye forbrugstal viser, at OL Paris 2024 var godt for turismen
13/08/2024
I takt med, at OL Paris 2024 sluttede søndag, kan Visa, officiel betalingsteknologipartner for OL og de Paralympiske Lege, nu dele friske forbrugstal om den positive påvirkning OL har haft på turismen og forbruget i Frankrig. Ikke alene tiltrak Paris 42 % flere Visa-kortholdere i den første uge af OL sammenlignet med samme periode året før, men de andre franske værtsbyer oplevede også en markant vækst i besøgende og køb. Især fra turister, der var til stede ved OL-konkurrencerne.
Paris cementerer sin førerposition som global turistdestination[1]
- 42 % stigning i antallet af Visa-kortholdere, som rejste til Paris i den første uge af OL Paris 2024 ift. samme periode året før.
- Andre værtsbyer nød også godt af OL-turismen, hvor Lille så en stigning af besøgende på 188 %, Saint-Etienne 150 %, og Marseille 48 %.
- Største stigning af OL-turister fra ét land var USA med +72 % ift. samme periode året før.
- I Europa tog flest fans fra Storbritannien og Tyskland turen til Frankrig +53 % ift. samme periode året før.
Top 3 OL PARIS 2024-forbrugsmønstrer[2]
- Visa-kortholdere købte mere i Paris sammenlignet med sidste år. Største forbrugsstigning stod rejsende fra Storbritannien for med +42 % ift. året før efterfulgt af turister fra Latinamerika (+34 %) og USA (+32 %)
- Visa-kortholdere, der var til stede ved OL-konkurrencer, købte 20 % mere end dem, der ikke var on-site. 39 % af de europæiske turister (franskmænd undtaget) købte mere end året før.
- Restauranter i Paris oplevede den største vækst i forbrug fra året før, med en stigning på hele 49 %.
Charlotte Hogg, Chief Executive Officer hos Visa Europe, siger:
“Vores data viser, at afholdelsen af OL har givet en markant stigning for den parisiske økonomi. Paris har ofte været verdens mest besøgte by, men jeg er sikker på, at den fantastiske oplevelse ved at være i byen under OL eller se konkurrencerne fra en af de mange ikoniske lokationer på afstand vil tiltrække mange flere turister til Paris i årene, der kommer. Som en stolt OL- og Paralympiske Lege partner har Visa leveret sikre og stabile betalingsløsninger for de besøgende, og vi er glade for at have spillet en rolle i gøre dette års OL til en uforglemmelig oplevelse.”
Visas opgave med at stille betalingssystemer til rådighed under OL og de Paralympiske Lege kræver en robust og venue-specifik plan kombineret med drift i stor skala. I tæt samarbejde med den Olympiske Komite over de seneste tre år har Visa bygget et skræddersyet betalingsnetværk i og uden for Paris, som har gjort det muligt at håndtere trådløse Visa-betalinger i 3.500 salgssteder på tværs af 32 OL og 16-Paralympiske venues.
Visa har desuden lanceret Visa Go appen, der forbinder tilskuere og turister med lokale virksomheder under OL. Appen kan downloades her: https://go.paris.visa.com/home